Ingen betvivler at medarbejderen er en vigtig ressource, men også en dyr en af slagsen, særligt hvis trivsel og engagementet ikke er i top.
Stress, manglende motivation, manglende indsigt og kommitment er alt for ofte en del af en hårdt presset virksomhedskultur. Det betyder at lederne bliver endnu mere pressede, og kommer til at tage et alt for stort ansvar for, om tingene lykkes.
Dette er en negativ spiral, som koster store summer og manglende bundlinje, desuden er de menneskelige omkostninger ligeledes dyre både for organisationen og også på et samfundsmæssigt plan.
Sygefravær alene grundet arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt.
Der bruges 14 mia. kr./år i samfundsudgifter i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet pga. stress.
67% af lønmodtagere er ikke tilfredse med deres arbejde, og langt største parten af dem ønsker mere mening, mere indflydelse, mere arbejdsglæde og sociale værdier.
Det mest paradoksale er, at effektiviteten stiger i takt med disse værdier stiger. Der sker 40% mere effektivitet når samarbejde, mening, medansvar og arbejdsglæde er i top.
Stressede medarbejdere er langt fra effektive, og arbejdsgangene og fejl stiger signifikant og det samme gør evnen til at lære, til at forandre og til at finde nye bæredygtige løsninger.
Rent ledelsesmæssigt sker der også det, at når der er pres på og kompleksiteten stiger, så kommer lederne til at trække på nogle lidt mere primitive løsninger, det være sig at påtage sig et alt for stort ansvar; “det er hurtigere at gøre det selv”. Dertil kommer der fyringer, og omstruktureringer i forsøget på at skabe hurtige resultater, og ja på den korte bane, så kan det ses som værende besparende. Men noget af det første der ryger, er kontakten og kommunikationen mellem ledelsen og medarbejderne og det skaber ligeledes skel mellem ledelsen og medarbejder.
Dette gør, at medarbejderne kommer til at samarbejde negativt, da de kommer til at føle sig mindre værdifulde og derved gør de mindst muligt, for ikke at blive for synlig, for ikke at blive hængt ud, for ikke at lave fejl, og for ikke at virke dum. I den manglende trivsel og anerkendelse bliver der en vis selvjustits i sygedage og i at smutte tidligt, der er en væk-fra-motivation. Og verden udenfor bliver mere vigtig end arbejdet. Pauserne bliver større, man stjæler sig til små fornøjelser, fordi man syntes, at man ofrer sig hele tiden i urimeligheder og meningsløse forandringer. Det er i sådanne kulturer, at det manglende engagement nemt kan måles helt ned til både 50 og 40% drivkraft.
Lederne ved det, men er magtesløse og eneste virkemiddel er magt, restriktioner, kontrol, og masser af procedure i forsøget på at minimere fejl.
Den levende organisation har søsat en ny uddannelse, som sætter fokus på trivslen hele vejen rundt i virksomheden. På baggrund af diverse statistikker, der fortæller hvor skidt det står til i samfundet med trivslen, er der nu kommet en Trivselskoordinator uddannelse. En Trivselskoordinator ansat i en virksomhed skal være med til at støtte op om trivslen i forhold til de enkelte medarbejdere, og der skal også støttes op om selve afdelingen og chefen med. Det er meningen at stress, udbrændthed, og dårligt arbejdsmiljø skal elimineres, og trivslen skal ind som en altafgørende faktor for at opnå de resultater, som der ønskes. På alle niveauer er det altafgørende hvordan det menneskelige velbefindende er. Trivslen er limen.
Den nye Trivselskoordinator uddannelse er designet til at sætte ind på en lang række punkter, for at skabe trivsel og genoprette tillid og klar kommunikation.
Medansvar, motivation, mening, sociale værdier, samt formål er bare nogle af de nøgler, der skal drejes med.
Trivselskoordinatoren bliver uddannet til at:
– motivere og skabe tillid og sammenhæng samt kommitment.
-skærpe kommunikation, arbejdslysten og glæden
-konfliktløse og at eliminere misforståelser og tvivl
-sparre med ledelsen og de enkelte medarbejder om strategiske og nye enklere løsninger
-have fokus på reduktion af energi, processer og arbejdsgange.
-styrke medansvar og læring gennem tværfaglige samarbejde og udvikling.
Et vigtigt arbejdsområde er at hjælpe nye medarbejdere på plads i deres nye job. For sker dette ikke, bliver situationen hurtigt dømt til at være en fejlansættelse, og dem skal der bare være 2 af om året, så koster det det samme som en trivselskoordinators års løn.
Så der er god mening i at få en Trivselskoordinator til at sætte ind med sammenhæng og trivsel.
Det er Mads Vang Christensen og Mads Lykke Dahlgaard fra den levende organisation, som står bag den nye Trivselsuddannelse. De har tidligere haft succes med uddannelse af ledere, samt coach uddannelse og psykoterapeut uddannelse.
Uddannelsen til Trivselskoordinator har været i støbeskeen i et par år og er skabt på grundlaget af samfundets fundamentale behov for bedre trivsel. På uddannelsen til Trivselskoordinator vil der være det bedste fra de skarpeste arbejd- og ledelsesmodeller og trivselsmodeller samt deres erfaring fra de andre uddannelser, de har skabt.
Et skifte mellem undervisning i Spanien og i Danmark bliver rammerne for selve uddannelsen. Uddannelsen rummer en uges intens undervisnings ophold i Spanien, da netop det at komme helt væk fra hverdagens mange krav og opgaver, er nødvendigt for at en trivselskoordinator kan stå udenfor processerne, og fange en fordybelse, som jo de rette betingelser for læring. Så midt i uddannelsesforløbet er der en uge i Spanien og ellers er det 2 og 3 dages moduler hjemme i DK og desuden er der selvstudie og bøger og opgaver der skal arbejdes med. Det er tilrettelagt sådan at uddannelsen kan tages samtidig med et fuldtidsarbejde, dog med fritagelse eller ferie de dage der er undervisning.