Intenst lederkursus i Andalusien med nærvær, ledertræning og fordybelse
Nærværende lederskab. Nøglen i dette kursus er:
At være. At være nær med sig selv. At være forankret i de ledende egenskaber.
Ledende egenskaber i tidens ledelse er i høj grad menneskelige egenskaber. På trods af mange års forskning og teoretiske forsøg på at definere, hvad ledelse er, er der stadig ikke en klar definition på, hvad ledelse er, som alle kan enes om.
På trods deraf har vi alle en idé om, hvad ledelse, lederskab og en leder er for os, og ofte har vi også en idé om, hvad der karakteriserer et godt lederskab. Det gode lederskab er efterstræbelsesværdigt; det ligger ligesom i ordet god, at det er godt.
Men i de seneste år, måske endda årtier, har denne stræben været indlejret i en vestlig præstationskultur, således at god ledelse har været synonym med perfekt ledelse, profitledelse, ejerskabsledelse og lignende ledelsesformer, der hverken i udførelse eller i mål formår at bidrage til det gode – det fælles bedste.
I de seneste år er ledelse og lederskabet derfor i gang med en kollektiv forandring eller udviklingsproces i retning af en anden forståelse af, hvad god ledelse er.
Enhver leder bør have respekt for de mange forskellige kulturer, der eksisterer, og som forandringsprocesser skal navigere efter og navigere i. Respekten for og overblikket over kulturer sker horisontalt i de mange forskellige arenaer og vertikalt på alle niveauer fra mikro- til makrokosmos. Kulturen, accepten og forståelsen kan være den afgørende forskel mellem ledelsesmæssig succes og fiasko.
Den ledende rolle er en mestring af kunsten at kunne navigere med og for kulturen, hvilket kræver en solid individualitet forstået som en hvilen i sig selv og en drivkraft/lidenskab for noget, som er større end lederen selv og virksomheden isoleret set.
Filosofien har de seneste år vundet ind på scenen for lederudvikling og vinder mere og mere indpas her. Eksperter taler om filosofisk lederskab, eksistentiel ledelse, protreptiske samtaler osv., og det kan der være mange grunde til, men et afgørende aspekt er, at filosofien bedre end nogen videnskab kan forholde sig til de forandringer, vi oplever for tiden, og den uvished, som en fremtidsforestilling af gode grunde indeholder. Og hvis der er noget, som kræves af det meta-moderne lederskab, så er det netop at kunne være med og at kunne navigere i forandring og uvished. Aldrig har verden udviklet sig i en hast, som vi ser i dag, hvor tidsaldrene ser ud til at blive kortere end menneskeliv.
Psykologien bidrager med viden om mennesket, og psykoterapien tilføjer til det perspektiv et fokus på healing. Terapeutiske virkemidler inden for den ledende praksis er next level i forhold til medarbejdertrivsel, og målet er langt mere end blot tilfredse medarbejdere – det er glade og personligt engagerede medarbejdere.
Intet slår den levede erfaring. Ingen lærer eller hellige skrifter kan give det, som levet erfaring giver. Derfor tager vi udgangspunkt i deltagernes erfaring og forædler læringen derfra til en fælles erfaring. Vi bestræber os på, at alt, hvad vi arbejder med, bliver praktiknært, og gennem oplevelsesorienterede opgaver står vi med en større forståelse og bevidsthed om, hvad der bliver den enkeltes ledelses-dna.
I vores egenskab af at have 36 års erfaring som leder, 25 år som ledelses- og organisationskonsulent og 10 års erfaring som institutejer/leder indenfor lederuddannelse, coachuddannelse og psykoterapeutuddannelse og kursusvirksomhed, har vi både erfaringen og masser af modeller og værktøjer til at byde ind med, alt afhængigt af udfordringerne og opgaverne.
Netværk
Det at have et netværk er i dag vigtigt, da de fleste kontakter, man har brug for, findes gennem ens netværk.
Det at have et netværk, hvor man kan være sig selv uden at skulle forstille sig og præstere, er måske det vitale omdrejningspunkt, hvor vi kan fastholde os selv i vores forankring, men det er også “den uofficielle bestyrelse” uden magt eller indflydelse, som kun ønsker det bedste for en og som derfor er den største støtte og sparring uden aktier.
Efter endt kursus vil deltagerne få muligheden for at forblive samlet i et digitalt netværk, hvor de får gavn og sparring af hinanden sammen med vidensdeling og praktisk netværk til, hvad der søges i en travl hverdag.
Hvor, hvornår og hvordan
Fra den 11. til 18 september 2022
Kurset afholdes i Malaga i Spanien, et skønt sted i bjergene med rå natur og med en dybde,
som er svær at finde i den moderne verden. Finca Mariposa er en typisk andalusisk landejendom, som ligger i et skønt bjergområde en times kørsel fra Malaga og ca. 600 meter oppe ved bjerget La Maroma. Området har et vidunderligt dyreliv.
Vi tager udgangspunkt i kursisternes situation, udfordringer og ønsker, så vi kommer så praktisk nært på den enkeltes lederskab som muligt. Og med en Michelin-kok kan vi ikke lade være med at bruge køkkenet som en udviklings- og samarbejdsplatform til at blive klar på, hvordan den enkelte arbejder, interagerer og samarbejder.
Opholdet er inklusiv forplejning på nær den ”dag på egen hånd”, som ligger midt i kurset.
Vi arrangerer en formiddagstur til et af de lokale markeder for dem, som ønsker det, og ellers er dagen sat af til at tage på tur på egen hånd.
Med i prisen er der også transfer fra lufthavnen og retur, og der vil være bil og en assistent til fælles rådighed under hele opholdet.
Vi har 6 lejligheder til vores rådighed og forventer 12-14 deltagere.
Fly tur/retur er ikke med i prisen, men vi er dog behjælpelige med det praktiske og billetterne, som ca. koster 2.000, – tur/retur.
Der vil være mulighed for at tilkøbe massage.
Vi samles d. 11 og får hilst på hinanden og bliver indkvarteret og nyder en aften i fællesskab, og så starter kurset dagen efter.
Intropris: 24.900 kr. ekskl. moms.
https://www.denlevendeorganisation.dk
Tlf.: 26841084
Mail: mads@cetu.dk